Seneste nyt
Billede beskrivelse

Vinbar må melde udsolgt af populær juledrik

12. december 2024 kl. 14.31

Hvis du går og drømmer om et stort glas varmt og dejligt gløgg hos D'Wine Bar i Algade, bliver du slemt skuffet, når du læser de næste linjer. 

For den centralt beliggende vinbar i Aalborg må allerede nu - cirka to uger inden juleaften - melde helt udsolgt af deres eftertragtede juledrik. 

Det skriver D'Wine Bar på Facebook. 

"Vi må med beklagelse meddele, at der ikke er mere gløgg for i år. Grunden til dette er simpel, vi har solgt for meget. Da vores opskrift kræver den rette modningsperiode, vil der derfor først være gløgg igen næste jul. Laver vi noget nu, kommer dette ikke til at leve op til vores standarder, og derfor må vi melde udsolgt," lyder det i opslaget. 

D'Wine Bar forsikrer dog om, at man - hvis man skulle være brændt ind med et gavekort til gløgg - stadig kan få en form for kompensation ved henvendelse i baren. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste