Smag på verdens (måske) stærkeste salmiaklakrids
Kort fortalt:
- IsVærftet på Stjernepladsen afholder lakridssmagning med lakridsekspert Anne Bollerslev.
- Det sker torsdag d. 26. oktober og onsdag d. 8. november.
- Det er ret stort i Sverige med lakridssmagninger, så nu vil vi gerne introducere aalborgenserne for konceptet.
Sådan forklarer indehaver af IsVærftet på Stjernepladsen, Lene Koldkjær Decker, om sin alliance med lakridsekspert Anne Bollerslev, der står bag profilen @lakridspassion på Instagram.
Sammen inviterer de til hyggelig "lakridsrejse" på IsVærftet torsdag d. 26. oktober og onsdag d. 8. november kl. 18-21. Arrangementet byder på god mad og vin foruden en helt masse lakridssmagning.
- Anne bliver aftenens guide. Hun ved alt om lakrids, hvordan man smager om det er en god lakrids, hvordan man kan få smagen frem med køkkenurter og hvordan man bruger lakrids i madlavning. Så jeg tør godt love spændende og lærerige smagsoplevelser, siger Lene.
Hun teaser for nogle af de lækre lakridser, der skal smages på - heriblandt sukkerfri lakrids, lakridskarameller, chokoladekugler med lakrids og verdens (måske) stærkeste salmiaklakrids.
Et anderledes arrangement
IsVærftet er en isbutik, hvor du foruden lækker is også kan finde søde delikatesser, gavekurve og kvalitetskaffe. Sommerhalvåret er højsæsonenen for butikken, så derfor har Lene tænkt i nye baner denne vinter.
- Det er jo et lidt anderledes arrangement for os, men vi har allerede fået flere tilmeldinger til begge aftener, så det tegner rigtig godt! Vi håber vi kan holde endnu flere af den slags kundeaftener med hygge og lækre delikatesser, fortæller Lene.
Aftenen koster 325 kr. og er inkl. vin, sandwich, the eller kaffe samt 160 g. valgfri Bagsværd Lakrids. Tilmeldinger skal ske direkte til Isværftet på telefon, e-mail eller Facebook.