Skal huen fejres? Her får nybagte studenter rabat på hele bordet
STØVRING: De første studenter er allerede klækket, og snart fyldes gadebilledet med store smil og huer i alverdens farver.
Hos mange er det en milepæl, som skal fejres på den ene eller anden måde – og hvis man er til cafémad, har Café KeldH i Støvring et godt tilbud til dig.
- I hele uge 25 kan man booke bord hos os og få 10 procent på hele bordet, hvis man har en nyudklækket student i selskabet, siger Anne Maren Schildt, som er indehaver af Café KeldH.
Til Mors og Fars dag fik hovedpersonerne henholdsvis et gratis glas mimosa og en gratis fadøl, og nu fortsætter forkælelsen altså hos Café KeldH.
Anne Maren Schildt oplyser også, at holder åbent hele sommeren, så turister og byens borgere altid har mulighed for at tage på cafébesøg.
- Vi har valgt at holde åbent hele sommerferien, fordi der ikke er mange af byens spisesteder, som gør det, fortæller hun.
Caféen ligger på Grangårdscentret 9 og har åbent alle ugens dage.