Roséfestival vender tilbage i Aalborg
Er du tilhænger af forår, hygge - og rosé i glasset?
Så har Aalborg City - sammen med syv roséforhandlere i Aalborg - strikket det perfekte tilbud sammen til dig.
Fredag 9. maj blænder de nemlig nok engang op for Aalborg City Roséfestival - en rundrejse i minimum 21 forskellige rosévine fordelt over to timer.
Det skriver Aalborg City og de øvrige deltagende forhandlere i en begivenhed på Facebook.
Disse forhandlere omfatter Budolfi Vin, Sigurd Müller Vinhandel, Vinspecialisten, Salling, Føtex, Meny og Adelino.
Det hele løber af stablen på Gabels Torv - og foregår ad to omgange.
Første session foregår kl. 15-17 - og anden session kl. 17:30-19:30.
Og uanset om man er velbevandret i roséverdenen - eller er helt nybegynder inden for feltet - vil der være noget for enhver smag, forsikrer arrangørerne.
Foruden to timers vinsmagning medfølger også et eksklusivt vinglas, når man køber sig adgang til eventet.
Billetter kan købes via Aalborg Citys hjemmeside.