Billede beskrivelse

Populært takeawaysted i Vestbyen lukker midlertidigt

24. februar 2026 kl. 14.02

AALBORG: FrAAderen i Vestbyen lukker midlertidigt.

Det oplyser ejerparret Rikke Martine Bruun Meyer og Lars Krogh Jensen i et opslag på Facebook.

Her skriver de:

– Vi har en hel masse i støbeskeen forretningsmæssigt for tiden. Vi skal blandt andet have frisket butikken op, og vi er i gang med at udvikle nye idéer. Det kræver mange ressourcer, og vi kan ikke helt få det til at gå op med håndværkere og administrationsarbejde samtidig med, at vi holder butikken åben.

Derfor har parret valgt, at takeawaystedet på Kastetvej 41 holder lukket fra tirsdag den 24. februar og åbner igen i slutningen af marts.

– Det er en svær beslutning, for vi elsker at knokle igennem for at holde jeres maver glade, men det hele skal også kunne hænge sammen. Hvis der er en, der kan skaffe flere timer i døgnet, er vi meget interesserede, skriver de.

Samtidig henviser Rikke Martine Bruun Meyer og Lars Krogh Jensen til FrAAderen på Danmarksgade 27A, som holder åbent som normalt.

Hos FrAAderen er de især kendt for deres hjemmelavede sandwich.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste