Billede beskrivelse

Påskespejlægget er så populært, at bager må sætte begrænsninger

Normalt går det stærkt, når påske-kagen kommer i disken. I år bliver der endnu færre dage, hvor du kan få fat i dem

01. april 2023 kl. 18.19
Opdateret 02. april 2023 kl. 16.21

AALBORG: En lille Aalborg-kendis af en kage bliver for tredje år i træk præsenteret i kagemontren i Vejgaard Bageri.

Det er naturligvis påskespejlægget, vi taler om. Og den går som 'varmt brød'. For bageren Henrik Bakgaard har i år skåret helt ind til benet, og han sælger kun de populære påskekager tre dage, nemlig mandag, tirsdag og onsdag i dagene op til påske.

- I år begrænser vi sæsonen for, hvornår påskespejlægget bliver solgt. Det gør vi, så vi kan holde vores fokus på brød frem for kager, siger han.

Billede beskrivelse

Kærnemælksbollen er produceret på økologisk kærnemælk og bliver fyldt med borgmestermasse og belgisk Ruby chokolade, der har en lyserød tone. Popularitetsmæssigt læner påskespejlægget sig op ad fastelavnsbollen, selvom de to kager er vidt forskellige.

1000 påskespejlæg i spil

- Vi regner med at lave cirka 1000 påskespejlæg, og man kan gå ind fra gaden og købe den, hvis ikke vi har udsolgt. Vil man være helt sikker på at smage, så er det en god idé at forudbestille, siger Henrik Bakgaard.

- Det er ingen hemmelighed, at sæsonen med fastelavnsboller er en hård sæson. Og jeg begrænser dagene med påskespejlægget, for at passe lidt for mine medarbejdere, siger Henrik Bakgaard.

Du finder Vejgaard Bageri Hadsundvej 10, 9000 Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste