Billede beskrivelse

Populært pizzasted scorer sølv

13. oktober 2023 kl. 17.00
Opdateret 14. oktober 2023 kl. 08.39

Kort fortalt:

  • Fumo på Godsbanen 20 i Aalborg har modtaget Det Økologiske Spisemærke i sølv.
  • Mærket gives til spisesteder, som har mellem 60 og 90 procent økologi.
  • Fumo tilvælger i høj grad økologiske råvarer på grund af smagen og et fælles ansvar.

Fumo, den Napoli-inspirerede pizzarestaurant, har for nyligt modtaget Det Økologiske Spisemærke i sølv.

Mærket viser, hvor stor en del af et spisesteds føde- og drikkevarer er økologiske – og i Fumos tilfælde er det 85,6 procent.

- Vi prøver altid at finde de bedste råvarer, og der ender vi ofte ved økologiske varer. Derfor har spisemærket i sølv som sådan ikke været et mål, siger Kevin Sloth, som sammen med Lucas Baldi ejer og driver Fumo.

Vigtigt med en god synergi

Kevin Sloth fortæller, at de oplever betydelige smagsforskelle, da smagen i økologiske råvarer er langt mere koncentreret, fordi de indeholder mere tørstof og mindre vand.

Samtidig har økologien også betydning for, hvordan de laver deres pizzaer.

- Vi kunne ikke levere det produkt, vi gør i dag, hvis vi for eksempel arbejdede med konventionelt mel, fordi det ikke har en god synergi med vores surdej, som lever af vildgær og bakterier. Men dem kan man finde i det økologiske landbrug, fortæller Lucas Baldi.

Billede beskrivelse

Mere fokus på økologi

Derudover er det også vigtigt for Fumo at tage del i et fælles ansvar.

- Det er rart, at vi går lidt foran på en scene, hvor der måske ikke er så meget fokus på det økologiske i Aalborg. Vi har altid hvilet meget i, at vi skulle den vej og samarbejde med andre om et fælles mål, siger Lucas Baldi.

- På trods af at det ikke er påvist, i hvilket omfang tilsætningsstoffer og pesticider er skadeligt, er det selvfølgeligt dejligt at være på den sikre side, tilføjer Kevin Sloth.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste