Billede beskrivelse

Ny café vil undgå madspild: Giver 50% rabat på kage hver eftermiddag

05. august 2024 kl. 12.00
Opdateret kl. 12.33

For en måneds tid siden kunne Sara Ghadyani slå dørene op til Café Lia i Bredegade. Det lille lokale emmer af sommer og solskin med blomster i vinduerne, hyggelig boheme-indretning og masser af lækker is og søde sager bag disken.

Her kan man blandt andet vælge mellem forskellige varianter Ryå is, skærekage og chokoladecroissanter, og der er også et udvalg af baristakaffe på menuen.

Se også
Ny café i hjertet af Aalborg er åbnet i dag

Det falder lige i aalborgensernes smag, for Sara fortæller, at hendes café er blevet taget godt imod siden åbningen.

- Efter min mening har starten for Café Lia i Aalborg været rolig, og vi er meget glade. Vi er lige begyndt med nogle nye tilbud, og er klar til at yde vores kunder den bedste service, siger Sara til Aalborg.nu.

Billede beskrivelse

Hun introducerer nemlig hele to nye tiltag for at forkæle aalborgenserne - og for at undgå madspild.

- Vi vil gerne sikre os imod madspild, så derfor indfører vi nu 50% rabat på alle vores kager hver dag efter kl. 16. På den måde håber vi at få tømt caféen for lækkerier hver dag, forklarer Sara.

Derudover introducerer hun en ny rabat på -25% til studerende, der kan fremvise et gyldigt studiekort.

Du finder Café Lia i Bredegade 10, og åbningstiderne er mandag til lørdag, kl. 8.30-18.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste