Billede beskrivelse

Ny café er landet i Slotsgade: - Vi vil være byens go-to sted for sjove drikkevarer

14. juni 2024 kl. 14.01
Opdateret 17. juni 2024 kl. 15.32

Der er igen nyt fra Slotsgade i Aalborg midtby, som ellers har været plaget af butikslukninger den seneste tid. Det er ikke længe siden, vi kunne fortælle om en ny tatovør i gaden, og nu er der åbnet endnu en forretning.

Der er tale om mini-caféen Moon Coffe & Tea i Slotsgade 31. 

Se også
Ny forretning åbner snart i Slotsgade

Bag disken står indehaverne Andy og Tadas, som slog dørene op til deres smagfulde univers i lørdags.

- Vi serverer en række forskellige drikkevarer, som vi selv tilbereder. Man kan blandt andet få bubble tea, vietnamesisk iskaffe og te med forskellige, sjove smagsvarianter, som man selv kan blande, fortæller Tadas til Aalborg.nu.

Billede beskrivelse

Naturligt fremfor syntetisk

Vi finder blandt andet end "Wake me Up" med smag af litchi, end "Tea Rex" med mynte, en "Asian Sensation" med mango og en "Blue Moon" med hyldeblomst og blåbær. Priserne på de fantasifulde drikkevarer svinger mellem 30 og 40 kr. 

- Vi vil gerne være go-to stedet i Aalborg, når man skal have noget sjovt og lækkert at drikke, som både ser flot ud, men også smager vildt godt, fortæller Tadas og fortsætter:

- Vi synes, der manglede et sted i byen, hvor man tager denne slags drikke alvorligt, så vi har gået meget op i, at vores teer ikke skal smage syntetisk, men friskt og naturligt. Og så kan man stadig få alle de lækre toppings eller omvendt en helt klassisk bubble tea med mælk.

Se også
Lundtoft lukker: Karina har kæmpet for sin butik - og for handelslivet i midtbyen

Derudover vil Moon Coffee & Tea også gerne adskille sig, ved at forkæle deres kunder med fordele og rabatter. Bliver man Moon Member får man fx en fast rabat på 10% på alle drikkevarer.

Byens nye mini-café i Slotsgade 31 har åbent alle dage fra 10-18, og Tadas og Andy glæder sig især til at tage imod tørstige gæster til sommerens mange events på havnen. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste