Billede beskrivelse

Madquiz eller Michelin? Nordjysk Madfestival offentliggør årets program

08. maj 2024 kl. 14.31

Nordjysk Madfestival løber af stablen for 7. år i træk i sensommeren d. 22. august til 1. september 2024. 

De tidligere år har budt på alt fra madkurser og workshops hos specialister og spisesteder alle steder i Nordjylland til unikke oplevelser som langbordsmiddag på Limfjordsbroen, økologisk middag for børn på Egholm og fælleskøkken i Vor Frue Firke.

Billede beskrivelse

Du kan derfor godt skrue forventningerne helt op, når Nordjysk Madfestival i dag offentliggør hele årets program. Vi har fået lov at smugkigge og kan fortælle, at der bliver rig mulighed for at sætte sine smagsløg på prøve.

- I år har vi oplevet særlig stor opbakning fra lokale aktører, der ønsker at være med. Det vidner om stort engagement, og vi er stolte over, at der er så mange der vil lege med. Det sikrer, at alle vores arrangementer er unikke og med helt særlig smag, siger Sarah Kruse, som er arrangør af Nordjysk Madfestival.

Programmet byder således både på festlig madquiz på El Mundo og den ultimative luksus med en eksklusiv Michelin-oplevelse samt en bred vifte af lækre madoplevelser der i mellem.

Billede beskrivelse

Nye nordjyske aktører

Nogle af de nye aktører der er med på programmet i år, er blandt andet Kvindeværket, Lindenborg Slot, Stjernepladsen, Vin&Vin og Michelin-kok Nicolas Min Jørgensen fra restaurant Tri. 

- Vi skal være kreative hvert år for at skabe nyt, og derfor er det fedt at vi kan tiltrække flere aktører i byen, som har lyst til at skabe unikke madoplevelser. Samtidig er vi glade for at madfestivalen når bredere ud på flere venues og til flere målgrupper og kan skabe glæde for endnu flere, fortæller Sarah.

DGI Huset Nordkraft er også en af de nye aktører, og direktør Carina Husum ser også frem til at være med.

- Vi er stolte af at kunne koble vores arena med de unikke madoplevelser Madfestivalen tilbyder. Nordkraft kommer til at spille en stor rolle i år, og vi glæder os til at melde det ud, præcist hvad der skal foregå, udtaler Carina.

Billede beskrivelse

I år har Nordjysk Madfestival et spækket program på 11 dage i ugerne 34 og 35, der byder på kulinariske oplevelser på intet mindre end 34 forskellige lokationer i Aalborg og Nordjylland.

De første arrangementer står nu klar til salg, men der vil blive offentliggjort mange flere løbende de næste par måneder.

Nye madoplevelser på programmet

Vin&Vin, Kvindeværket og weber præsentere blandt andet

Vin & Værdier: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/336/

Rom & Røg: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/338/


Tech College inviterer på madlavningskurser

Lær at lave italiensk pizza: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/330/

Lær at lave fyldte chokolader. https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/331/

Lær at lave flødeboller: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/332/


Flere arrangementer med nye aktører er:

Quiz og cocktails på El Mundo: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/344/

Pingvingens badedag: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/335/

Høstfejring på lindenborg Slot: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/347/


Af de helt højt gastronomiske madoplevelser, er blandt andet:

Michelin middag med Nicolas Min Jørgensen fra Restaurant Tri:

https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/320/

Eksklusiv middag med CK Dining: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/348/

Champagnesmagning med Rene Langdahl på Aalborg Teater:

https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/346/

Se alle foreløbige arrangementer her: https://nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste