Billede beskrivelse

Kendt Aalborg-restauratør tager over på Limfjordshotellet

Han er af den gamle garde og skal nu stå for restauranten på Radisson Blu Limfjord Hotel

14. december 2022 kl. 13.19

Hans Boldt er manden, der nu skal stå i spidsen for restaurant, selskabslokaler og barer på Radisson Blu Limfjordshotellet og i casinoet.

Slut er ansættelsen Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo, og sammen med sin mangeårige samarbejdspartner, Silvia Torcilova, kommer der nye smage i løgsuppen på det gamle hotel, som ikke blot kommer hotellets gæster til gode.

Igen bliver der åbnet op til frokost med smørrebrød og lounge-retter. Særligt smørrebrødet venter Hans Boldt sig meget af.

- Vi har udviklet en slags tasting smørrebrød tænkt til udenlandske gæster, der gerne vil smage lidt forskelligt, når de er her. Men også til danske gæster, der gerne vil prøve fem-seks mindre stykker smørrebrød, siger Hans Boldt.

Billede beskrivelse

Også menuen til aften vil få præg af de nye ejere præferencer. Mange af retterne i de op til seks-retters menuer vil være med asiatiske twist - det være sig fra den franske løgsuppe, der smages til med japansk vin til ribeyen, der serveres med bok choi eller anderilette med soja.

- Sylvia og jeg har holdt sammen i 11 år, siden hun var kok på Hos Boldt og i Skovbakken. Hun er meget glad for det asiatiske præg i maden, og så er det jo også oppe i tiden at tilsmage maden med asiatiske produkter, siger Hans Boldt, der også har faste veganske menuer på kortet samt et loungekort med blandt andet burgere, fish 'n' chips og børneretter.

Hans Boldt har fra 1992-2018 drevet restauranten Hos Boldt i Simonis Gaard og sagde op fra Skovbakken i juli i år, hvor han og Silvia begyndte i 2018.

Den nye restaurant er allerede åbnet stille og roligt og hedder Boldt Restaurant Bar Lounge.

Selve den officielle åbning bliver til januar.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste