Billede beskrivelse

Her kan du drikke dine æbleskiver

02. december 2023 kl. 18.01

Æbleskiven er en traditionel dansk julekage, der går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Den er rund, blød og fluffy, smager lidt som pandekager, og bliver normalt dyppet i flormelis og hindbærsyltetøj.

Men på Gedulgt er intet helt normalt.

Cocktailbaren med navnet, der betyder "hemmeligsfuld" ligger godt skjult på Maren Turis Gade i Aalborg, og her kan du i stedet drikke dine æbleskiver.

De præsenterer nemlig en jule-cocktail med navnet "Æbleskiven" som er sammensat af Aalborg Krone Akvavit, kardemomme, citron, vanilje, kærnemælkssky, æble, malinsyre, æggeblomme, æblecidereddike og hindbær.

Det er ikke bare en cocktail, men en sjov og anderledes smagsoplevelse - en blanding af tradition og nytænkning - og et must-try for alle jule-elskere, der skal i byen denne december.

Illegalt og eksklusivt 

Gedulgt er en speakeasy bar, hvilket betyder at den er hemmelig - medmindre man har hørt andre hviske om den. Konceptet stammer fra en tid, hvor det var svært at få lov at servere alkohol, og mange barer derfor gjorde det illegalt i det skjukte.

Baren har derfor blokerede vinduer, og der er heller ikke noget skilt udefra, der fortæller dig at du er ankommet til det rette sted. Når du træder ind bliver du imidlertid mødt af en eksklusiv atmosfære med dunkel belysning, karakteristiske grå marmorborde og gamle bjælker i loftet.

Her kan du foruden "Æbleskiven" også finde Pop Pop Popcorn, Mamma's Receipe for Keeping Papa Home, Cotton Candy Champagne Cocktail og en American Beauty serveres i et badekar på cocktail-menukortet.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste