Hemmelig bar byder på intelligente cocktails
I et eksklusivt samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer byens hemmelige bar Gedulgt på foredraget "Intelligente Cocktails" d. 28. februar på adressen i Maren Turis Gade.
Denne aften byder historielektor Bertel Nygaard og bartender Bastian Andersen på en kombination af historie, mixologi og kultur - og selvfølgelig lækre cocktails særligt designet til at komplementere forskellige aspekter af foredraget.
Temaet for denne ekstraordinære aften er "Forbudstiden" i USA, der beskrives således i Folkeuniversitets beskrivelse af arrangementet på Gedulgt:
- "Væk med sprutten", lød budskabet fra de amerikanske lovgivere, der i 1920 forsøgte at fjerne alkoholens svøbe ved forbud. Men folk fandt vej til rusen alligevel – i mørke baglokaler, dybe kældre og festlige smugkroer op gennem de brølende tyvere.
En vaskeægte smugkro
Det er denne historie om en spændende tid med hjemmedistellerier, gangsterforretninger og smugkroer, samt statslig kontrol og vild selvorganisering, der bliver omdrejningspunktet for "Intelligente cocktails".
Derfor er det også helt på sin plads at temaet udfolder sig på Gedulgt. Det er nemlig en speakeasy bar eller en smugkro, hvilket betyder at den er hemmelig - medmindre man har hørt andre hviske om den.
- Det er selvfølgelig en del af konceptet, at vi holder det hele lidt hemmeligt, forklarer Bastian Lander, der er stifter og medejer af Gedulgt.
Baren har blokerede vinduer, og der er heller ikke noget skilt udefra, der fortæller dig at du er ankommet til det rette sted. Når du træder ind bliver du imidlertid mødt af en eksklusiv atmosfære med dunkel belysning, karakteristiske grå marmorborde og gamle bjælker i loftet.
Begrænsede pladser
"Intelligente Cocktails" byder dermed både på en masse spændende historier og på 5 lækre og fantasifulde cocktails inspireret af forubudstidens Amerika på en af Aalborgs bedste barer.
Pladserne til denne oplevelse er begrænsede, og derfor bør du hurtigt at sikre jer billetter. Dem finder du på Folkeuniversitets hjemmeside.