Gratis is: I morgen åbner byens nye ishus midt i gågaden
Måske du har bemærket det lille, fine og lyserøde træhus, der er skudt op midt i Algade foran Salling?
Der er tale om et helt nyt ishus, som åbner lige i tide til at du kan nyde det gode forårsvejr med en lækker is fra Kastbergs i hånden.
Se også
Guf & Kugler-løbet: Løb langs Nibes fjord og smag ny sports-is
Sallings nye ishus får nemlig dansk gourmet-is, sorbet og softice i disken, som du kan glæde dig til at smage på, når det for første gang slår skodderne op i morgen, fredag d. 3. maj.
Det fejres med en gratis kugle is til alle, der kigger forbi i Algade kl. 16-17 både fredag og lørdag denne weekend.