Fru Ronne med ærgerlig udmelding: Denne dag lukker butikken endegyldigt
Årsskiftet medbragte sig en trist nyhed fra Reberbansgade.
Ejerne af Fru Ronne - parret Charlotte og Jan Kristensen - havde opsagt lejemålet i den befærdede gade med virkning fra 1. januar.
Og dermed var timeglasset sat i gang - for der skulle findes nye ejere til den populære café.
Den mission er dog ikke lykkedes for ejerne, som i et opslag på Facebook meddeler, at Fru Ronne har sidste åbningsdag 28. maj.
Indtil da har man "en håndfuld skønne tilbud" til kunderne, skriver ejerparret i opslaget.
Charlotte og Jan Kristensen har stået i spidsen for Fru Ronne siden 2019, men om omtrent en måned er det altså slut for denne gang for Fru Ronne-butikken.
Her på Ligeher.nu besøgte vi i 2022 butikken til en snak med Charlotte Kristensen om hendes butiksdrøm.
Den artikel kan du (gen)læse nedenfor.