Billede beskrivelse

Fra i dag ruller Paradis Is sig også ud på havnen i Aalborg

13. april 2025 kl. 11.01
Opdateret kl. 11.08

Tidligere på ugen skrev vi her på Ligeher.nu Aalborg om Is Ved Vandet, der tager hul på en ny sæson tæt på havnen i Nørresundby.

Og nu kan Aalborg-folket så også mæske sig i den iskolde fristelse på den anden side af Limfjorden.

Det sker, når Paradis Is for tredje gang i år åbner dørene for offentligheden på én af deres Aalborg-butikker. 

I marts skete det i både Reberbansgade og Algade - og nu er turen så kommet til kædens isbutik på Aalborg Havnefront, nærmere bestemt Jomfru Ane Parken 7D. 

Det skriver Paradis Is på Facebook. 

Michael Salomonsen fortæller til Ligeher.nu Aalborg, at man også holder åbent i påskedagene fra Skærtorsdag og frem - alle dage kl. 11-18. 

Derefter er det planen - "hvis vejret tillader det," siger han - at Paradis Is på havnen holder åbent i weekenderne, også kl. 11-18. 

I dag, Palmesøndag, holder man dog åbent kl. 10-15 fremgår det af Facebook-opslaget. 

Du kan løbende følge med i isbutikkens åbningstider på dens hjemmeside her.

Billede beskrivelse

 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste