Billede beskrivelse

Du kan lige nå endnu en is inden sæsonen snart slutter hos Guf & Kugler

Men er noget nyt mon på vej i det ene af de to prisbelønnede ishuse?

29. september 2023 kl. 06.06

Er du også bare vild med den hjemmerørte is og det luftige guf, som ishusene i Nibe og Slotsgade har vundet priser for?

Så skal du skynde dig, hvis du vil nå endnu en is - eller to - inden sæsonen slutter hos Guf & Kugler. For det er her i løbet af den kommende weekenden, ishusene siger tak for sommeren 2023.

Eller - gør de nu også det? 

Når det gælder ishuset på havnen i Nibe, kan du læse på Facebook, at sidste åbningsdag er på søndag, 1. oktober, hvor Guf & Kugler lukker klokken 17.

Men, men - knap så klar er meldingen hos ishuset i Slotsgade. Denne sæson slutter ganske vist på lørdag, 30. september klokken 17, det er et faktum.

Men er der mon mere godt i vente til isnyderne i Aalborg inden nytår? På ishusets facebookside kan du nemlig læse det her: PIIIIST- NISSERNE PØNSER PÅ "NOGET" I DECEMBER, HOLD ØJE.

Fortsættelse følger......

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste