Drop nytårskuren: - Kortvarige og ekstreme kure nytter sjældent

Er du typen, der trofast trækker i træningstøjet og detoxer din krop med den nyeste juicekur hver gang januar måned ringer ind? Så gør du måske klogt i at læse med her.

For hvis formålet med din adfærd er at blive sundere, slankere og komme i bedre form, så er en hypet nytårskur - for de fleste- ikke vejen frem.

Forskningen viser, at kortvarige og ekstreme kure ofte ender med dårlige resultater. De er simpelthen for uoverkommelige at holde i længden, og man falder tilbage i de kost- og motionsvaner, man satte sig ud for at ændre.

Så hvorfor vælger mange af os alligevel at hoppe med på bølgen hvert nytår?

Mange vælger at hoppe på en hypet nytårskur hvert år, trods det at kortvarige og ekstreme kure sjældent holder. Og det har måske noget med tidspunktet på året at gøre. Foto: Bent Bach

Tidspunktet på året spiller en rolle

Vi har talt med sundhedsdebattør Morten Elsøe, og han mener, at især tidspunktet på året har stor betydning for den tendens.

- Mange har måske en følelse af at have spist en masse hen over julen, som de ikke synes, de burde, forklarer han og fortsætter:

- og så får de lyst til at gå helt i modsatte grøft.

At det også er begyndelsen på et nyt år, gør mange af os opfatter januar som det mest oplagte tidspunkt at viske tavlen ren og starte på en frisk. Sagen er bare, at man ikke har mere overskud i januar måned, end man har i de andre måneder. 

Og det er netop overskud, man har brug for, når man vil ændre en vane.

Det kræver overskud at ændre en vane

Når du vil ændre en vane, er det ikke bare én ting, du skal ændre, men en række af ting. En vane består nemlig af en lang række handlinger, man skal kigge på og forholde sig til, hvis vanen skal ændres.

For eksempel kan en sund spisevane bestå af, at man laver en madplan, en indkøbsliste og en indkøbsrutine, der kører fast hver søndag.

Du behøver ikke forbyde dig selv mad eller slik på din vej mod en sundere livsstil. Prøv i stedet med små ændringer i dine tankemønstre og vaner omkring det. Foto: Torben Hansen

Derfor står de gode trænings- og spisevaner også i kontrast til, hvor nemt det er at føre hånden ned i slikskålen nærmest uden at opdage det.

Undersøg dine vaner og tankemønstre

Du behøver ikke forbyde dig selv bestemte fødevarer på din rejse mod et sundere liv.

Morten fortæller, at det formentligt ikke vil gøre en forskel, hvis du kun sætter ikke-mål for dig selv - altså ting du ikke vil gøre. Du er nødt til at vide, hvad du vil gøre i stedet.

Har du lyst til slik, men har for vane at spise hele slikskålen, kan du spørge dig selv hvorfor. Måske findes svaret i dit tankemønster.

Hvis du tænker, at slik er en forbudt fødevare, kan det føre til en lidt uheldig adfærd: Du spiser hele slikskålen, fordi du ved, der går lang tid, før du "må" spise slik igen.

Spørg dig selv: har du virkelig lyst til slik? Eller er du understimuleret og lidt rastløs i kroppen? Foto: Colourbox

Det kan altså være en idé med en lidt mere mindful tilgang til dine impulser: stop op, undersøg din adfærd og tanker, og mærk efter.

Vær tålmodig og realistisk

At ændre dårlige vaner og negative tankemønstre er noget, der kræver øvelse, gentagelse og tid. Derfor sker der heller ikke noget ved, at du ikke lykkes med det hver eneste gang. Så længe du bare prøver igen næste gang.