Billede beskrivelse

Cirkus-restaurant 1 år efter: - Aalborg har blæst os bagover

23. november 2023 kl. 13.01

Pincho Nation, der er kendt for sit cirkusinspirerede koncept, åbnede for nu et år siden deres farvestrålende Aalborg-restaurant på hjørnet af på hjørnet af Ved Stranden og Jomfru Ane Gade.

Restauranten har plads til 115 gæster, der kan nyde tapas-retter fra alle verdenshjørner og kulørte cocktails via Pincho Nation appen. Her kan du fx bestille chicken popcorn, loaded fries, trøffelpasta, fish'n'chips eller steak ala Pincho og dertil skåle i en Tiramisu Espresso Martini, en Velvet Gin Tonic eller en Fizzy Bubblizz. 

Restauranten i Aalborg var den første i Danmark udenfor København, og derfor var de hos Pincho Nation spændte på, hvad aalborgenserne ville sige til den anderledes restaurantoplevelse.

- Vi er bare blevet blæst fuldstændig bagover af modtagelsen. Aalborgenserne har taget så godt imod os. De har taget os med storm, så vi har haft fart på det seneste år, fortæller Trine Enevoldsen, som er restaurantleder hos Pincho Nation Aalborg.

Cirkus med Aalborg-islæt

Pincho Nation har bragt cirkus-atmosfæren til byen, men har aalborgenserne også smittet af på Pincho Nation?

Billede beskrivelse

- Vi ligger jo i Aalborgs mest festlige hjørne her ved Jomfru Ane Gade, og det passer os perfekt! Vi griber alle de Aalborg-festligheder vi kan her i restauranten. Vi har fx lige holdt J-dag med øl og popcorn, og til karneval holder vi også åbent, og er selvfølgelig klædt ud, fortæller Trine. 

Derudover har de også tilføjet en ny lørdagsmenu til frokost siden åbningen i Aalborg, fordi gæsterne her i byen især er glade for at spise deres frokost ude netop om lørdagen. 

Fødselsdagen fejres med gratis kage 

Restaurantens første år i byen fejres med fødselsdagsfest nu på lørdag. Her skal restaurantleder Trine selv i køkkenet for at bage fødselsdagskage til dagens gæster.

- Nogen fandt ud af, at jeg har været til audition på Den Store Bagedyst, så nu er jeg blevet lokket til at bage i dagens anledning. Det bliver en lagkage med vaniljebunde, chokolademousse, mandelkrokant og  ostecreme med appelsin. Selvfølgelig pyntet i Pincho Nation-stil.

Der serveres et stykke gratis kage til alle gæster, der kigger forbi restauranten på lørdag for at ønske tillykke - efter først til mølle-princippet. 

- Vi har både kage klar når vi holder frokost-åbent og igen om aftenen. Derudover pynter vi selvfølgelig restauranten op og så glæder vi os ellers bare til at fejre Pincho Nation med aalborgenserne.

Billede beskrivelse

 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste