Bodegasnak: Østerport Bodega

Værtshus i gågaden

For at finde næste stop på Tour de Brun, skal vi en tur ned ad gågaden. Fra Boulevarden ruller vi forbi Sallings Algade-indgang, Kochs Kaffebar og alle de andre butikker og cafeer i det bilfri område. Her bliver Algade til Bredegade, og Bredegade bliver til Nørregade.

Det er den “stille” ende af gågaden - helt ned til Hovedbiblioteket, og så liiiige lidt længere. Der ligger nemlig en lille perle gemt, her halvvejs mellem biblioteket og det nye kulturområde med Nordkraft og Musikkens Hus - Østerport Bodega.

En tår over tørsten

Østerport Bodega - og måske i særlig grad én af stedets besøgende - tiltrak sig for et par år siden en del opmærksomhed. En stamkunde, som muligvis havde fået en tår eller to over tørsten netop denne aften, kom uforvarende til at sætte stedets alarm i gang.

Han - en voksen herre i 50’erne - var nemlig blevet overmandet af træthed under et toiletbesøg, og var simpelthen døset hen i en af toiletbåsene. Han var derfor gået glip af den sidste omgang, og mens de sidste gæster blev gelejdet ud, snorksov han altså videre mens personalet lukkede ned og låste af for natten.

Ved 04-tiden om natten havde den værste brandert fortaget sig, og manden vågnede op til et værtshus, der nu var helt tomt - og satte gang i en meget insisterende alarm. Manden blev siden - ganske udramatisk - låst ud af vagtselskabet, der kom for at tjekke alarmen. Men mon ikke, han har fået karantæne fra at benytte toilettet så tæt ved lukketid.

Man bliver så tørstig

Denne sene eftermiddag slipper dæmpet belysning ud gennem Østerports blyindfattede ruder, og værtshuset tager sig faktisk rigtigt hyggeligt ud. Indenfor er der da også gang i hyggen - her sludres, sladres, rafles og skåles, og stedet er ganske velbesøgt, selvom det er onsdag.

Musikkens Hus og Nordkraft trækker jo nok en del spadserende trafik forbi her, tænker jeg, og man kan jo dæleme blive så tørstig af al den kultur.

Håb for det brune

Mens jeg tænker store tanker, har en flok unge mænd indtaget et af langbordene, og jeg bemærker, at her går snakken lidt mere højlydt end ellers. De er ude at fejre afleveringen af en vigtig opgave, viser det sig, og servitricen lader mig vide, at en stor del af deres besøgende faktisk er studerende og andre unge mennesker. Det er jeg glad for at høre. Der er øjensynligt stadig håb for ungdommen - og for vores brune værtshuse.