Lopperne vågner: Disse 10 markeder skal du glæde dig til
Se her hvor og hvornår du kan gøre et genbrugskup
AALBORG: Forår og sommer er højsæson for hyggelige loppemarkeder med boder, der bugner med genbrugsskatte. Der er rigtig mange markeder i byen, og vi har her samlet 10 af slagsen, sådan at du kan få dig et overblik over, hvor og hvornår du skal gøre dit næste kup.
Aalborg Baby- og Børnebazar
Dette marked er for børnefamilierne eller dem, der venter sig. Her vil du kunne købe alt hvad der har med børn at gøre, så står du og mangler legetøj, en barnevogn eller tøj til de små, vil dette være det perfekte marked at gå til.
Hvor: Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV
Hvornår: 17. marts klokken 10-14
Kæmpe Loppemarked i Nørresundby Idrætscenter
Hos Nørresundby Idrætscenter er der to store idrætshaller, der begge vil blive fyldt med loppestande. Der vil være 175 stande i alt, og det er både private og kræmmere, der kommer forbi dette marked med unikke loppefund, godt genbrug og kræmmervarer.
Hvor: Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby
Hvornår: 23. og 24. marts klokken 10-16
Lopper i Freja
Fodboldklubben Aalborg Freja byder inden for i deres nybyggede hal, der vil blive fyldt med antik, legetøj, tøj og brugskunst, der bliver solgt af både private og kræmmere. Der vil være salg af kaffe, the, rundstykker og vand, og så kan du også købe dig en såkaldt Frejaplatte, som består af en vand/øl og medister med brød.
Hvor: Frejahallen, Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg
Hvornår: 6. april klokken 10-15
Banko-lopper
Til dette marked vil der være hele 130 stande fyldt med alverdens lopper i BankoCenter Danmarks store hal. Arrangørerne bag melder om lopper i alle størrelser og former, så der er en god chance for, at du kan gøre dig en god handel hos en af de mange stande.
Hvor: BankoCenter Danmark, Lundeborgvej 1, 9220 Aalborg Ø
Hvornår: 6. april klokken 10-15
Lopper på Havnen
Det hyggelige marked med den skønne placering har efterhånden et par sæsoner på bagen, og arrangørerne er snart klar igen med loppemarkeder igennem hele forår- og sommerperioden. På dette marked kan du både finde antikke genstande, tøj og ting til hjemmet til priser, som de fleste kan være med på.
Hvor: Aktivitetspladsen Aalborg Havnefront, 9000 Aalborg
Hvornår: 7. april, 5. maj, 2. juni, 4. august og 8. september klokken 10-16
Bagagerumsmarked
Bagagerumsmarkedet i Skalborg er nok det største marked i byen, og det har altid et kæmpe udvalg af forskellige ting og sager. Her kommer der både professionelle kræmmere, private stadeholdere og børn, der sælger ud af deres legetøj, så her er der helt sikkert noget at finde for enhver.
Hvor: Dyrskuepladsen, 9200 Aalborg SV
Hvornår: 14. april, 12. maj, 9. juni, 14. juli, 11. august, 8. september og 13. november klokken 9-15
Loppemarked på Trekanten
Frivillige kræfter fra den østlige del af Aalborg står bag dette marked, hvor alt overskuddet fra salg af popcorn og slushice går til aktiviteter for børn og familier i bydelen. Til markedet er der en hyggelig lokal stemning, og der er god mulighed for at gøre en god handel.
Hvor: Kulturhuset Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø
Hvornår: 20. april, 10. august og 19. oktober klokken 10-15
Mega Kup!
Det populære luksus tøjmarked har taget Aalborg med storm, og eventet er hver eneste gang meget velbesøgt. Her er der rig mulighed for at gøre et godt køb eller at få ryddet ud i tøjskabet derhjemme.
Hvor: Frejahallen, Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg
Hvornår: 4. maj klokken 12-15
Det frie loppemarked på Frederikstorv
Foreningen bag initiativet har indgået en aftale med Aalborg Kommune om at låne Frederikstorv til en række loppemarkeder. Derfor er det gratis at have en stand, og stadeholderne bestemmer også næsten selv, hvordan deres bod skal se ud, så der vil både være borde, stativer og trailere fyldt med gode sager fra forskellige private sælgere.
Hvor: Frederikstorv, 9000 Aalborg
Hvornår: 5. maj, 2. juni, 7. juli og 4. august klokken 10-15
Loppemarked på Louise Plads
Det centrale marked i hjertet af Aalborg emmer altid af hyggelig stemning og nostalgi. På dette marked vil der være et bredt udvalg af vintage- og retrosager, møbler, unikke samlinger, moderne brugsgenstande, tøj og masser af nips.
Hvor: Louise Plads, 9000 Aalborg
Hvornår: 26, maj, 30. juni, 28, juli og 1. september 2019 klokken 10-15