Lopper på Havnen vender tilbage - her er alle datoerne
Snart kan du igen finde tøj, sko og interiør på det store marked på Havnefronten
AALBORG: Er du klar til at gøre en god handel - og er du vild med markeder? Så kan du godt begynde at glæde dig, for Lopper på Havnen vender snart tilbage - i en sæson der helt særlig for initiativtager Michael Kærgaard. Det er nemlig et årti siden, han første gang inviterede til det populære loppemarked i midtbyen.
- De sidste 10 år har aalborgenserne haft mulighed for at tjene en skilling på deres aflagte ting eller købe selvsamme til spotpris, når Lopper på Havnen har fyldt Havnefronten med mennesker, loppeguld og god stemning, skriver han i en pressemeddelelse.
Der er plads til 120 stande, og der bliver solgt alt fra tøj, sko og interiør til forskellige hjemmelavede ting.
Du kan besøge Lopper på havnen første gang 3. april.
Lopper på Havnen
Hvad: Loppemarked med noget for enhver smag
Hvor: Havnefronten i Aalborg, ved Jomfru Ane parken.
Hvornår: 3. april, 1. maj, 12. juni, 10. juli, 11. september - alle dage klokken 10.00-15.00.
Der er gratis entré.