Billede beskrivelse

Lones ønske blev afvist i byen - nu holder hun tre vilde dansefester i Aalborg

Hvis du ikke kan stå stille til Justin Timberlake, Bruno Mars og Nik & Jay, vil du elske den her dansefest

26. juli 2023 kl. 19.32
Opdateret 31. juli 2023 kl. 08.43

AALBORG: På et diskotek i København stod en 30-årig Lone Rasmussen og havde lyst til at danse, men selvom diskoteket var propfyldt af mennesker, var dansegulvet gabende tomt, husker hun. 

Og Lone Rasmussen havde en klar idé om hvorfor. Festen var begyndt for sent, og musikken var for dårlig.

- Så jeg gik op til DJ'en og spurgte, om han kunne spille noget Nik & Jay eller Michael Jackson. Han tager så ørebøfferne af og siger: ''Jeg spiller den fede musik, og så må jeg opdrage folk til at kunne lide det.''

- Det bliver jeg simpelthen så indigneret over, så jeg vender om på hælen og tænker: ''Nu starter jeg min egen fest.''

Billede beskrivelse

Musik du kan danse til

Karmaklubben blev navnet på Lones festkoncept. Her kan du forvente musik som Danseorkestret, Bruno Mars, Justin Timberlake, Alphabeat og mange andre kunstnere i pop-genren.

For det er netop den type musik, Lone Rasmussen gerne vil danse til. 

- Jeg har jo ingen baggrund indenfor musik, men jeg er typen, som vrikker med numsen, hvis der bliver spillet et godt nummer på en tankstation, fortæller hun.

Billede beskrivelse

Festen peaker tidligt

Hos Karmaklubben begynder festen tidligt på aftenen, ligesom den ville gøre til en stor fødselsdagsfest eller til et bryllup, hvilket er netop den stemning, de prøver at indfange i deres fester. 

- Så det handler om, at man kan tage sin kæreste, kone, mand, kollega til en fest, som vi alle ønsker, der er flere af.

Oplev det i Aalborg

Konceptet har ingen faste lokationer, og festen kan derfor opleves forskellige steder i Aalborg over de næste to måneder.

Fredag 25. august - Karma x Nordjysk Madfestival - Abzalon, Absalonsgade 26, 9000 Aalborg

Torsdag 7. september - Karma for alle - Nordkraft - Kedelhallen, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Lørdag 23. september - Megakarmafest - Aalborg Streetfood

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste