Billede beskrivelse

Ud på tur, aldrig sur: Her kan du underholde børnene i Kristi Himmelfartsferien

08. maj 2024 kl. 12.00

Kristi Himmelfartsdag er ikke den slags helligdag, hvor de fleste butikker og offentlige institutioner holder lukket.

Flere af byens populære fritidssteder har faktisk åbent, og byder på perfekte rammer for en aktiv dag i skolernes miniferie.

Men hvilke steder har åbent, mens du holder fri? Vi har samlet et bud på fem steder, hvor du kan tage hen med familien.

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har åbent fra 10-19, og i forbindelse med Kristi Himmelfartsdagene inviterer de til Afrikadage.

Torvet ved elefanthuset bliver omdannet til en oase, hvor du kan gå på opdagelse i dyrenes verden.

Billede beskrivelse

Du kan høre alt om elefanterne og de øvrige dyr på den Afrikanske savanne, samt naturbevaringsprojektet Black Mambas i Sydafrika, som Aalborg Zoo støtter.

Haraldslund vand- og kulturhus

Hvis du er noget af en vandhund, kan du pjaske og lege i Haraldslund både torsdag og fredag. 

Billede beskrivelse

Vand- og kulturhuset holder særlig åbent torsdag fra 9-15.30 og fredag fra 6.30-20.30.

En tur i biografen

Både Kennedy, City Syd og Biffen i Nordkraft er åbent på torsdag. Så der er rig mulighed for at læne sig tilbage i de røde sæder og blive underholdt hele dagen. Det sværeste er nok at vælge, hvilken film du skal se.

Billede beskrivelse

Kunsten

Er du mere til en tur på museum så står Kunsten klar med åbne døre. Hvis vejret tillader det, kan du dyppe tæerne i det ikoniske springvand.

Billede beskrivelse

Lindholm Høje

Du kan besøge Lindholm Høje den historisk gravplads fra den senere jernalder og vikingetiden.

Billede beskrivelse

Vikingemuseet er åbent fra 10-17. Her kan du gå på opdagelse og lære mere om vikingernes dagligdag og udforske regionens oldtidshistorie.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste