Billede beskrivelse

Trafikanterne må væbne sig med tålmodighed - lidt endnu

Arbejdet med at sikre bedre forhold for skolebørn og cyklister trækker ud

02. maj 2023 kl. 18.59

AALBORG: På de gule skilte der står på Sofiendalsvej og Letvadvej og indikerer, at der er anlægsarbejde i gang, fremgår der ikke længere en tidsangivelse for, hvornår det ventes færdigt.

Billede beskrivelse

Siden august har Aalborg Kommune været i gang med at anlægge nye cykelstier på udvalgte strækninger langs Letvadvej, Bygaden og Sofiendalsvej. Derudover etableres der to signalreguleringer i området. 

I forbindelse med det omfattende projekt, godkendte Aalborg Byråd sidste år en ekspropriationsplan, som skulle tilvejebringe den ekstra plads, der er nødvendig for at etablere cykelstier og signalreguleringer i to vejkryds. Efter planen skulle projektet have været afsluttet ultimo april, men det er blevet forsinket.

Billede beskrivelse

Det skyldes, ifølge projektleder Laura Sand Pedersen, flere ting. Dels har arbejdet været ramt af vinterlige udfordringer, og dels er projektet udvidet med flere ting - vi har blandt andet valgt at forlænge cykelstien på Bygaden, siger hun og fortsætter.

- Pt. mangler vi at anlægge cykelstier og fortove op ad Sofiendalsvej , der mangler cykelsti ud af Bygaden, og så skal der slidlag på det hele. Desuden skal de to nye signalanlæg sættes i drift.

Forventningen er, at arbejdet vil være afsluttet ultimo juni, men håbet er, at trafikanterne ikke behøver vente så længe, før det igen er muligt at køre i begge retninger på Bygaden.

- Lige nu er der ensretning på Bygaden, og det påvirker også bustrafikken. Og det er klart, at vi ophæver ensretningen, så snart det er muligt, og min forventning er, at det bliver inden juni, siger Laura Sand Pedersen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste