Torden og skybrud: Nu rammer uvejret Aalborg
Der er varslet tunge tordenskyer, skybrud og lynnedslag
AALBORG: Nu har uvejret ramt Aalborg, hvor det her ved middagstid står ned i stænger, tordner og blæser i midtbyen.
Der er mere i vente.
For tunge tordenbyer trækker ind over byen, hvor lynnedslag og skybrud bliver en del af uvejret i dag.
Meldingen fra DMI lyder da også på kraftig torden, lokale skybrud, hagl og vindstød her i Aalborg Kommune frem til klokken 18.
Vær opmærksom disse steder
Er du i bil eller på cykel, så læg lige ruten om, hvis du skal forbi viadukten i Reberbansgade, der næsten altid bliver oversvømmet. Et andet kritisk sted er nede på havnen ved Kulturbroen, der også plejer at stå under vand længe efter skybrud.
Blæsten kan også rigtig få fat, så sørg for at få større ting som havemøbler eller trampoliner sikret.
Hold på hat og briller indtil i aften
I følge DMI ser uvejret ud til at aftage allerede omkring klokken 16, men vil du være på den sikre side, så se om ikke du kan blive indendørs indtil klokken 18.