Tak for alt, Daisy! Kærlig hilsen Aalborg
Ovenpå Hendes Majestæt Dronning Margrethes meget overraskende melding nytårsaften, om at hun abdicerer og overlader tronen til Kronprins Frederik, har vi været en tur i arkivet og fundet billeder fra nogle Dronningens mange besøg i Aalborg.
Hun har ofte besøgt vores elskede Aalborg i festlige anledninger, såsom DGI's landsstævne på havnefronten og Det Nordjyske Mediehus 250 års jubilæumsfest i Musikkens Hus. Derudover har hun også deltaget i et væld af kirkelige arrangementer såvel som officielle besøg i forbindelse med hendes sommertoget rundt i det ganske land.
Nu har Majestæten besøgt Aalborg for sidste gang som landets overhoved. Tak for alt, Daisy! Vi glæder os til at byde den nye Kong Frederik velkommen til byen efter hans indtræden som ny regent for Danmark d. 14. januar.