Billede beskrivelse

Store nyheder i skoven: - Vi vil gøre denne rute ikonisk for Nordjylland

18. februar 2024 kl. 14.01

Er du den outdoorsy type, elsker du at være aktiv i naturen eller nyder du bare en smuk gåtur i det grønne? Så er der godt ny fra skoven.

Du kan nemlig se se frem til en markant opgradering af Hærvejen i Hammer Bakker med nye ruter og sheltere i en nær fremtid.

Aalborg Kommune vil forbedre den historiske rute og dermed oplevelsen både naturmæssigt, kulturhistorisk og rekreativt. Det sker ved hjælp af støtte fra Nordea-fonden med et beløb på intet mindre end 1,5 millioner kroner.

Hvad er Hærvejene?

'Hærvejene' var de gamle hovedfærdselsårer gennem Jylland, og de er flere hundrede kilometer lange.

Hærvejene bringer dig gennem den danske natur - lige fra hav og kyst til heder, skove og åbent land samt ikke mindst nogle af Danmarkshistoriens mest spændende steder.

I dag er Hærvejen en rekreativ vandre- og cykelrute, der gør det muligt at opleve det bedste af den jyske natur langs historiske spor.

"Udvikling Hærvejen", som er et fælles kommunalt sekretariat for de kommuner Hærvejen går igennem, står bag de nye planer for den gamle vandrerute. De har en vision om, at Hærvejen skal være en ikonisk vandre- og cykelrute med lokal værdi og international tiltrækningskraft.

Den vision vil Aalborg Kommune gerne være med på, og det er afsættet for det kommende arbejde med opdateringen af ruten gennem Hammer Bakker. Det læser vi i en pressemeddelelse fra kommunen.

En kulturhistorisk oplevelse

Først og fremmest vender Hærvejen "hjem". Ruten bliver nemlig omlagt og skal tilbage til de oprindelige spor. Det skal både hæve den samlede kvalitet, så vandrere på ruten får oplevelsen af natur og landskaber, men også fremme områdets kulturarv.

Se også
Aalborgs børn skal mere ud i naturen

- Set i et større perspektiv handler det også om at bringe nogle af de kvaliteter, vi allerede har, frem i lyset og forstærke og formidle dem bedre, fortæller Rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen.

- Med omlægningen kommer den vandrende for eksempel til at følge den gamle kongevej. Men hvad er det egentlig? Det har vi i dag ikke rigtig nogen formidling af, men det vil vi lave, så den skønne natur i området bliver suppleret med en kulturhistorisk oplevelse, forklarer han.

Billede beskrivelse

Nye shelters og cykelruter

En anden del af projektet handler om at give danskerne bedre adgang til at benytte det store naturområde til flere oplevelser udendørs.

Det sker blandt andet med etablering af en ny shelterplads, infotavler langs ruten og en omlægning af Hærvejsrutens cykel-del fra Bouet til Hammer Bakker. Derudover skal der etableres en såkaldt 'Hærvejsperle' i Hammer Bakker, som bliver en del af de tilvalg af rundture, man kan vælge på Hærvejen.

Se også
Nu kan du få støtte til renovering af legepladsen og gårdhaven

Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen mener, at projektet har potentiale til at få flere ud i naturen:

- Der er blevet arbejdet med et idekatalog, og de ideer vil vi løbende arbejde med at udvikle og virkeliggøre. Når vi er i mål, skulle det gerne havde forbedret oplevelsen både naturmæssigt, kulturhistorisk og samlet set rekreativt, siger han.

Aalborg Kommune arbejder ud fra en 3 års plan, hvor omlægning af vandreruten og etablering af ny shelterplads er umiddelbart realiserbare og ligger i 2024. I løbet af 2025-2026 etableres Hærvejsperlen med tilhørende støttepunkter samt den nye cykelrute.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste