Sker for første gang - du er inviteret til sankthans på Stigsborg
Bål bliver der ikke - men der er masser af sang og underholdning
NØRRESUNDBY: Stigsborg tager for alvor form nu, og det betyder også, at du for første gang er inviteret til at fejre sankthans i området lige ned til havnefronten.
Og selv om der ikke bliver tændt bål i år, kan du stadig nyde den helt særlige midsommerstemning kombineret med underholdning og sang.
Børnenes sankthans
Temaet for aftenen er børnenes sankthans, og der er lagt op til et familie- og børnevenligt program, der blandt andet byder på mad fra VM Madhus samt hygge og leg arrangeret af Nørresundby Spejderne og Nørresundby Forenede Boldklubber. Det skriver Stigsborg P/S, der er selskabet bag Stigsborg, i en pressemeddelelse.
- Det er første gang, at vi fejrer Sankt Hans på Stigsborg, så vi håber naturligvis, at mange har lyst til at kigge forbi til en hyggelig aften. Rammerne på Stigsborg er helt ideelle for en aften som denne, hvor man foruden underholdning og bålhygge kan nyde den fantastiske udsigt ud over Limfjorden, siger selskabets direktør Anton Hessellund.
Her er programmet:
Sankt Hans-arrangementet afholdes på Stigsborg Brygge 5 (på fjordsiden), og her er fredagens program:
Kl. 16.00 Pladsen åbner
Kl. 16.00 Mulighed for køb af mad (fra VM Madhus) og drikke af Nørresundby Forenede Boldklubber
Kl. 16.15 Hygge og leg arrangeret af Nørresundby Spejderne og Nørresundby Forenede Boldklubber, bl.a. ansigtsmaling og bålpandekager
Kl. 17.30 Underholdning af sanger og tryllekunster Ole Kibsgaard
Kl. 18.00 Båltale ved skoleleder Susanne Folsach Klessen, Skansevejens Skole
Kl. 18.15 Midsommervisen af Ole Kibsgaard
Kl. 18.20 Bålet tændes af Nørresundby Spejderne
Kl. 20.00 Pladsen lukker
Årets Sankt Hans-arrangement er stablet på benene af Stigsborg P/S, Nørresundby Spejderne og Nørresundby Forenede Boldklubber.