Skeletterne vælter op af jorden i Aalborg midtby

Halloween er muligvis overstået, men vi kan stadig gyse i Aalborg.

I forbindelse med nedgravningen af affaldsbeholdere i Niels Ebbesens Gade tæt ved Vor Frue Kirke i Aalborg midtby stødte arkæologer fra Nordjyske Museer for nogle uger siden på seks skeletter.

Nu viser det sig, som ventet, at der er ligger mange flere begravet lige her. Arkæologerne forventer samlet set at udgrave op mod 25 skeletter de kommende dage i området, hvor de nye affaldsbeholdere, skal ligge.

Noget tyder dog på, at der ligger mange flere skelletter i netop dette område af Aalborg midtby. Ja, faktisk tusindvis. 

Arkæologer fra Nordjyske Museer forventer at udgrave op mod 25 skeletter de kommende dage. Foto: Anna Sprogøe

- Lige her under brosten og gadebelægning gemmer sig den kirkegård, som hørte til Vor Frue Kirke fra 1100-taller til 1800-tallet. Skeletterne i Niels Ebbesens Gade er formentlig begravet i 1700-tallet, fortæller arkæolog Kenneth Nielsen fra Nordjyske Musseer.

Hemmeligheder fra middelalderen

Foruden skeletterne har man fundet flere arkæologiske spor i forbindelse med udgravningen. Spor, der kan fortælle noget om Vor Frue Kloster, som lå i området syd for kirken i middelalderen. 

- Vi har fundet et stengærde cirka i midten af gaden. På den ene side af gærdet ligger skeletter flere forskellige niveauer. På den anden side er der ingen. Det fortæller os at den gamle kirkegård havde sit sydøstlige grænse lige her midt i Niels Ebbesens Gade, fortæller Kenneth og fortsætter:

- Da man ikke ved meget om klosteret, så er denne ny viden guld værd for at forstå byens historie i middelalderen. Det giver os et nyt billede af byplanen på den tid.

På billedet ses en ring, som en af de begravede bar på sin ringfinger. Ringen bestod af en kobberlegering som, efter de mange år i jorden, er irret, og derfor har givet fingerknoglen sin grønlige farve. Foto: Nordjyske Museer

Derudover kan de nye fund fortælle noget om aalborgenserne i 1700-tallet.

- Vi registrerer hvis muligt individernes køn, cirka-alder og dødsårsag. Vi har fundet en ring på en af dem, men ellers er de ikke blevet begravet med noget, der kan hjælpe os med at fortælle, hvem de var, forklarer Kenneth.

- Til gengæld kan vi fx se på deres tænder, om de var velhavende eller ej. Har de dårlige tænder havde de formentlig råd til søde sager. Faktisk døde mange på den tid af tandsygdomme og andre simple infektioner og betændelser, fortæller han.

Hvad skal der ske med skeletterne?

Betragtninger som disse kan forskere bruge til forstå og fortælle om fortidens befolkninger i forskellige dele af landet.

Derfor sendes de nyfundne skeletter til den antropologiske samling i kælderen under Panuminstituttet på Københavns Universitet. I samlingen befinder der sig over 25.000 skeletter, som bruges til forskning.

- De individer vi finder bliver rengjort og opmagasineret i kasser i København. På den måde lever de her aalborgensere videre for at fortælle deres historier til verden

To kranier fra aalborgensere begravet ved middelalderens Vor Frue Kloster.  Foto: Anna Sprogøe