Billede beskrivelse

Se fotos: Jubilarerne fik bøllebank

18. august 2024 kl. 12.01

Selvom prof-karriererne ligger både 10 og 20 år tilbage, så er der stadig skub i støvlerne hos de gamle stjerner på DBU’s oldboys-landshold. 

Det beviste de fredag aften med en knusende sejr på 15-0 over det lokale allstars-hold fra VHG/GS. Jubilæumskampen på Gandrup Stadion i anledning af 100-året for Gandrup Sportsklub blev således en noget entydig affære med total dominans fra de rød-hvide. 

Billede beskrivelse

Det kunne nu næppe overraske, når man læste holdkortene. Anført af Martin Jørgensen med 102 landskampe i bagagen og med en fortid i både Udinese og Fiorentina leverede DBU-drengene masser af prøver på fornem boldomgang. 

Billede beskrivelse

Det blev derfor en stille aften for den tidligere Brøndby-keeper, Mogens Krogh, der foran sig havde hjælp fra solide forsvarsspillere som Per Krøldrup og Jacob Ahlmann. 

Billede beskrivelse

Gæsterne lukrerede ligeledes på navne som Thomas Augustinussen, Allan Gaarde, Peter Graulund og Tommy Bechmann på en aften, hvor der naturligvis var stort rykind på Gandrup Stadion. Jubilæumsklubben havde i dagens anledning eftermonteret en mobil tribune til de mange hundrede publikummer. 

Billede beskrivelse

- Det var en oplevelse, lyder det fra den til lejligheden udnævnte træner for hjemmeholdet, Johnny Ladegaard. 

Billede beskrivelse

Han betegner selv resultatet som et spinkelt nederlag, omend det formentlig ender som en af de største lussinger til VHG/GS i nyere tid. 

Billede beskrivelse

Underholdende var det under alle omstændigheder på Gandrup Stadion, hvor kampen i øvrigt indgik som et indslag i weekendens sommerfest.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste