Billede beskrivelse

Rekordomsætning: Vi køber genbrug som aldrig før

03. maj 2024 kl. 07.01

Der er travlhed i Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker, for flere danskere vælger bevidst at købe brugt i stedet for at købe nyt.

Sidste år blev der handlet tøj, møbler og ting til hjemmet som aldrig før i Blå Kors Genbrug, som gik ud af 2023 med en rekordomsætning.

Se også
Husk Mors Dag! Her kan du lave en gratis buket til hende

Samtidig har genbrugskæden formået at nedbringe omkostninger som fx husleje og andre faste udgifter, som samlet gør, at de kommer ud med et overskud på 23,9 mio. kroner. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Overskuddet går til Blå Kors Danmarks sociale arbejde med at hjælpe mennesker, der er hjemløse, ensomme, psykisk sårbare, fattige, misbrugere og deres pårørende.

Billede beskrivelse

Danskerne er miljøbevidste

Der er penge at spare, når du handler genbrug. Men for mange er det også en bæredygtig livsstil.

– Der er en tydelig tendens i samfundet om, at det er miljøbevidst at handle genbrug, og det kan vi mærke i vores mere end 50 butikker, der er fordelt rundt i Danmark, siger Anders Christensen, der er chef for Blå Kors Genbrug.

Motoren er de frivillige, men der var ingen varer for de frivillige at sætte på hylderne, hvis det ikke var for danskernes donationer.

Der er knap 2.300 frivillige i kædens genbrugsbutikker og webshop, som hver dag sørger for at danskernes mange donationer kommer ud i nye hjem og skaber glæde.

Se også
Smykkecafé flytter fra Østerbro til Østerågade
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste