Billede beskrivelse

Over eller under gennemsnittet? Sådan klarede nordjyske elever skolen sidste år

06. november 2023 kl. 11.00

Kort fortalt:

  • Landsgennemsnittet på karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøve for sidste skoleår er offentliggjort.
  • Nordjyske kommuner er både at finde over og under landsgennemsnittet.

Kun tre nordjyske kommuner lå over landsgennemsnittet, når det kommer til karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøve i sidste skoleår.

Rebild Kommune lå helt i top med et karaktergennemsnit på 7,5. Der er lige over landsgennemsnittet på 7,4. Det er da også lige præcis der, Aalborg og Vesthimmerlands Kommune placerede sig med et snit på 7,4.

I bunden finder vi Jammerbugt Kommune, hvor 9. klasseeleverne havde et snit på 6,8. På landsplan er der 20 kommuner, der lå under Jammerbugt.

Tallene er trukket fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank. Du kan selv undersøge tallene her.

Både mundtligt og skriftligt

Karakterne er baseret på folkeskoles obligatoriske prøver. De består af faste prøver i mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og en mundtlig fælleseksamen i fysik/kemi, geografi og biologi. Derudover trækker eleverne hvert år to yderligere fag, de skal op i.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige kommuner klarede sig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste