Billede beskrivelse

Østerå er åbnet i Karolinelund - og du er inviteret til indvielse med gratis kage og bobler

Den populære bypark har gennemgået en større forvandling - og nu skal det fejres

23. august 2023 kl. 08.03

Interessen er stor, og mange følger med i, hvordan det går med forvandlingen af Karolinelund. Senest er Østerå åbnet og slynger sig nu gennem den populære bypark.

Billede beskrivelse

Og det skal fejres.

Du er derfor inviteret til at nyde en hyggelig eftermiddag i parken med loungemusik, der serveres gratis kage, (alkoholfrie) bobler og sodavand ved arrangementet. 

Vandmiljøfolk fra Aalborg Kommune vil også være til stede og svare på spørgsmål om vandmiljøet i åen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Rådmand i By og Land, Jan Nymark Thaysen, glæder sig til indvielsen: 

- Det er en helt utrolig transformation, der er sket i Karolinelund. Projektet med åbningen af Østerå understøtter både rekreative kvaliteter, vandmiljøhensyn og håndtering af de større og større mængder af regnvand, der kommer, siger han.

- Og så er jeg sikker på, at parken bliver en rekreativ perle, som vil være trækplaster og samlingssted for mange aalborgensere.

Billede beskrivelse

Åen er anlagt med broer, så du kan krydse den, ligesom der også er opholdsplatforme, der gør det muligt for dig at komme helt tæt på vandet, har Aalborg Kommune tidligere oplyst.

Samtidig har parken fået en flot ny, grøn forplads mod Karolinelundsvej/Jyllandsgade med bakker, belysning og beplantning.

Indvielsen finder sted i Karolinelund på pladsen ved Blok X mandag 28.-8. klokken 16.00-17.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste