Billede beskrivelse

Ønske om ny type vagter i Aalborg, der kan patruljere i gågader og på stationer

De kommunale tryghedsvagter skal være godkendte og bære kropskameraer

11. maj 2023 kl. 07.00

Der skal uniformerede tryghedsvagter på gaden i Aalborg for at sikre trygheden blandt byens borgere.

Det mener Venstre, der har stillet forslaget, som Aalborg Byråd skal behandle på mandag.

Venstre skriver bl.a., at "i Aalborg skal alle kunne færdes trygt og frit i det offentlige rum. Den seneste tids uroligheder og voldelige handlinger på åben gade ved højlys dag for såvel utryghed i nattetimerne skaber bekymringer og utryghed blandt borgere i Aalborg Kommune.

Forsøgsordning

Baggrunden for tryghedsvagter er et forslag, som regeringen har fremsat, der fra 1. juli i år giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Hos Venstre mener man, at der er et behov i Aalborg.

Patrulje

- Der har været knivstikkerier på åben gade ved højlys dag, og det skaber en vis for utryghed. De her tryghedsvagter har til formål at kunne gå rundt og patruljere i bybilledet. Det kan være på stationer, i gågaderne eller i udsatte boligområder. De har mulighed for at henvende sig for at stoppe den forstyrrende adfærd, og så er de i gåseøjne bevæbnet med kropskameraer, så de kan dokumentere strafbare forhold, siger gruppeformand for Venstre, Daniel Borup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste