Billede beskrivelse

Nye p-huse kan afløse kantstensparkering i bydel

Gaderne i Vestbyen skal ifølge oplæg være grønnere bl.a. af hensyn til stigende regnmængder, men det vil koste p-pladser

19. december 2022 kl. 06.20

AALBORG: I forvejen er der over årene blevet færre muligheder for kantstensparkering i Vestbyen i Aalborg, og i fremtiden bliver der måske endnu længere mellem pladserne for bilisterne.

For i en ny kommunal fordebat i forbindelse med en ny byudviklingsplan for Vestbyen åbnes der op for, at antallet af pladser skal reduceres yderligere. Til gengæld skal nye centrale p-huse i bydelen træde i stedet. Baggrunden for at sløjfe mere kantstensparkering er, at bydelens gader i dag primært bruges til bilparkering. Men ifølge kommunen er "bynaturen og de grønne områder under pres og i takt med flere skybrud og stigende grundvand, vil der blive behov for større arealer, hvor regnvandet i perioder kan opsamles som for eksempel i plantebede ude i gaderne eller i gårdrummene".

Ifølge oplægget kan flere områder i bydelen være i spil til nye p-huse nemlig Annebergvej ved rideskolen, Haraldslund-området, Fjordmarken, Skydebanevej eller andre steder.

Rådmanden peger på, at ideen i debatfolderen er en ændring i forhold til den nuværende måde at parkere på i bydelen.

- Det er et skifte i forhold til adfærd, at du skal til at parkere i et p-hus. Og hvad skal afstandene så være. Når vi snakker om kollektiv trafik, så skal der maksimalt være 400 meter til et stoppested, og er det også det, som vi vil acceptere her, eller bliver det for langt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste