Billede beskrivelse

Ny skole skyder op i Nørresundby med plads til 1.000 elever

12. januar 2024 kl. 12.01

Byggeriet af Nørresundbys nye, store institution Børne- og Ungeuniverset i Nørresundby er nu nået så langt, at der er rejsegilde torsdag d. 18. januar.

Børne- og Ungeuniverset kommer til at være et bydelshus i det nye byområde Stigsborg, og kommer til at rumme både en vuggestue, børnehave og en 4 sporet skole. Her bliver plads til 1.000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn.

Se også
Kæmpe boligprojekt: 400 nye boliger på Stigsborg Havnefront

Med Børne- og Ungeuniverset sikrer Aalborg Kommune dermed, at man fortsat kan opretholde pasningsgarantien i Nørresundby. Kommunen har nemlig pligt til at anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart.

Børne- og Ungeuniverset forventes at stå færdig i 2025, hvor den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby flytter ind i det nye Univers. Samtidig suppleres skolen med hensyn til elevgrundlag via udbygningen af Stigsborg med 7.500 nye beboere.

Fælleshus, folkekøkken og fitness

Huset skal fungere, som et samlingspunkt på Stigsborg Havnefront. Aalborg Kommune beskriver det som:

- Et bydelshus, som både kan bruges af børn og unge, personale og lokalsamfundets forenings- og kulturliv i området.

Billede beskrivelse

Det vil være et fælleshus, som holder åbent fra morgen til aften, og kan bruges af alle, der har lyst til det. Stueetagen bliver indrettet med et åbent folkekøkken og lokaler, der kan bruges til fitness. Der er multisale, idrætsfaciliteter, musiklokaler, værksteder, mødesteder og andre fælleshusfunktioner. 

Projektet dækker også over udearealer og et større bydelstorv kaldet "Skolepladsen".

Mod nord, er skolens skolegård, som bygges i forlængelse med stort nyt bytorv. Legepladsen er lavet med naturligt landskab, der giver en helhed over til områdets kommende park Stigsparken. Der kommer til at løbe en vand-rende hele vejen over skolens legeplads, der giver mulighed for masser af naturleg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste