Billede beskrivelse

Ny gratis busbetjening af midtbyen undersøgt

Der er tale om en tilvalgsmulighed i forhold til det nye bybusrutenet, og samråd er begejstret

20. december 2022 kl. 12.34

AALBORG: Det er en jævnligt tilbagevendende debat om, hvor vidt der flere steder i Aalborgs midtby er blevet for langt til bussen efter flere busomlægninger.

Men i forbindelse med et forslag til et nyt bybusrutenet har klima- og miljøforvaltningen undersøgt flere tilvalgsmuligheder deriblandt en alternativ busbetjening af midtbyen i form af en eldrevet shuttlebus. Ideen er, at bussen med plads til 23 passagerer kører en kort rute, som betjener centrale dele af midtbyen.

Formålet er bl.a. at undgå almindelige bybusser i Danmarksgade for at mindske gener i form af rystelser, da den eldrevne bus er betydeligt mindre. Den nye bus vil skulle køre tre gange i timen fra kl. 9–18 alle ugens dage, og hver tur varer 15 minutter. 

Midtbyens Samråd er begejstrede for muligheden.

- Det er et kanongodt forslag, siger formanden for Midtbyens Samråd, Jørgen Andersen.

Shuttlebussen adskiller sig ikke kun fra de andre busser på grund af størrelsen, men også på prisen, for der lægges op til, at en eventuel ordning skal være gratis. Det skyldes, at udgiften til rejsekortudstyr vurderes at overstige en eventuel indtægt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste