Når vandet er ude, tjekker bademester Sebastian Prenta bassinet for skader, inden vandet vender tilbage i Vestre Fjordpark igen. Arkivfoto: Martin Damgård
Nu sker det snart: Vestre Fjordpark bliver tørlagt
Forårsrengøringen er nået til friluftsbadet
AALBORG: Nu skal du skynde dig, hvis du vinterbader i Vestre Fjordpark - for det er ved at være tid til forårsrengøring af bassinerne. Og det betyder, at friluftsbadet bliver tørlagt i en periode.
I forbindelse med forårsrengøringen bliver der lagt nyt sand i bunden af bassinerne. Arkivfoto: Claus Søndberg
Bassinerne bliver tømt i næste uge for at gøre anlægget klar til sommerens badegæster.
- Vi kan endnu ikke oplyse den præcise dag for, hvornår vi går i gang med at tømme bassinerne – det afhænger af vejret, lyder det fra Aalborg Kommune.
- Når bassinerne er tømt, kan anlægget og bunden få et eftersyn. Herefter bliver der spredt nyt sand på bunden.
Hele arbejdet tager cirka fire uger, hvorefter vandet bliver pumpet tilbage i bassinerne.
I år er der livreddere tilstede i perioden 1. juni til 31. august.