Nu kan du rejse til ny eksotisk destination fra Aalborg Lufthavn
Nu får du endnu en mulighed for at nyde varme og strand i vinterhalvåret
Er du på udkig efter et sted at holde ferie med sol og strand i vinterhalvåret - så har du nu endnu en mulighed fra Aalborg.
Det er Apollo Rejser, der oplyser, at nordjyderne kan glæde sig til vinter på Bali.
Ovenpå adskillige vintre præget af rejserestriktioner og pandemi ligger verden endelig for vores fødder igen. Hos Apollo betyder det blandt andet et ekstra bredt vinterprogram - og Bali som en spændende nyhed fra Aalborg med flyselskabet KLM via Amsterdam. Det skriver rejseselskabet i en pressemeddelelse.
Den nye pakkerejseløsning til Bali med rutefly åbner for en helt unik fleksibilitet for Apollos rejsende, da hele rejsen bookes samlet som én pakkerejse samtidig med, at man frit kan vælge mellem rejselængder lige fra syv til 25 dage og afrejse hver eneste dag i ugen.
- De regionale lufthavne har altid været vigtige for os, og vi arbejder løbende på at udvide udbuddet, så det dækker bredt, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo i pressemeddelelsen.
- I år føler vi, at vi endelig er tilbage, hvor vi burde være med et fuldgyldigt program og noget for enhver pengepung og smag.
I alt tilbyder Apollo denne vinter rejser til ni spanske og seks portugisiske feriebyer fra Aalborg.
Her rejser Apollo til fra Aalborg denne vinter (charter- og pakkerejser med fly):
Fuerteventura
Gran Canaria
Costa del Sol
Lissabon
Bali