Billede beskrivelse

Nu kan du dyrke populær sport i Skansen

De to nye padelbaner i Nørresundby har været flere år undervejs

25. oktober 2022 kl. 07.08

AALBORG: Er du også blevet bidt af sportsgrenen, der kombinerer tennis og squash? Så er der godt nyt til dig, for nu er der åbnet nye padelbaner i Nørresundby - og det som de eneste af slagsen i hele postnummeret.

- Padel er jo det nye sort, og vi syntes, det var synd, at Nørresundby ikke havde nogle padelbaner. Og nu vi er et komplet idrætscenter, der repræsenter mange sportsgrene, synes vi, det ville være oplagt at lave banerne her, siger Lars Dam Møller, der er centerdirektør hos Skansen.

Det er netop her, hos Skansen, at du finder de to nye udendørs padelbaner, der dog er lavet sådan, at man kan spille hele året rundt. Banerne er nemlig overdækkede og afskærmede i siderne, så regn, sne og blæst holdes ude.

- Folk kan se frem til at spille på nye baner, der er i tip top stand, understreger Lars Dam Møller og fortæller, at man i padel kan spille på flere niveauer, sammenlignet med tennis.

De nye padelbaner i Nørresundby kan bookes på skansenpadel.dk, og du kan booke banerne i tidsrummet klokken 06-20.00. Skansen Padel er opstået ud af et samarbejde mellem Skansen, Aalborg Firmaidræt og Nørresundby Squash- og Tenniscenter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste