Billede beskrivelse

Må man have bare tæer i kabinen? Her er danskernes do's and dont's på flyrejsen

30. oktober 2023 kl. 10.00

Kort fortalt:

  • En undersøgelse viser, hvad danskerne finder acceptabelt og uacceptabelt, når det kommer til opførsel i lufthavne og ombord på flyene.

Når mange mennesker samles på ét sted, er det næsten umuligt at undgå gnidninger. Ét af de steder, hvor den slags er særligt svært at komme udenom, er på flyrejsen. 

En ny undersøgelse afslører, hvad danskerne mener er acceptabel og uacceptabel adfærd i lufthavne og ombord på fly.

– Vores undersøgelse afslører, at 61% af danskerne har oplevet dårlig flyetikette, og det er ikke kun ombord på flyet, men også inden boarding og efter landing at danskerne rynker på næsen over deres medpassagerers opførsel, fortæller Per Christiansen, som er rejseekspert ved Momondo.

Listen er omfattende, og undersøgelsen afslører en række adfærdsmønstre, som du måske kan genkende.

Acceptabelt:

  • Nyde et par drinks, mens man venter på tavlen, der viser "go to gate."
  • Løbe til ens gate.
  • Gå på rullebåndet mod gaten.
  • Tage skoene af under flyvningen.

Uacceptabelt:

  • Forsøge at springe køen over, fordi man er forsinket til sit fly.
  • Forsøge at tage en bakke, før det er ens tur i sikkerhedskontrollen.
  • Prøve at få tilladelse til at medbringe genstande, der normalt er forbudt.
  • Ikke lytte til sikkerhedspersonalets anvisninger.
  • Stille sig i kø, før ens gruppe bliver kaldt.
  • Stå stille på rullebåndet mod gaten.
  • Ikke have sit boardingpas klar til at vise personalet ved boarding.
  • Læne sig op ad en fremmed sidemands skulder i flyet.
  • Pille næse eller slå en prut.
  • Have barfodet i kabinen.
  • Kravle over sædet foran dig for at komme hurtigt ud af flyet.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste