Billede beskrivelse

Lysshow i Østre Havn skal forskønne stor vandtank

07. december 2023 kl. 06.00

Har du bemærket det pulserende lys i skiftende farver, der skinner på den store grønne vandtank ud til Nyhavnsgade i Aalborgs Østre Havn?

Tanken, der engang stod midt i et industriområde, er nu blevet omringet af lejlighedskomplekser, bytorve og restauranter. Den virker derfor lidt malplaceret nu, men den 34 meter høje tank er fyldt med varmt vand og er uundværlig for forsyningssikkerheden i bymidten.  Den kan ikke flyttes, idet lageret sikrer, at Aalborg Forsyning kan levere varme til aalborgenserne i centrum - også på kolde dage som nu.

Derfor har de i stedet valgt at gøre lidt ekstra ud af tankens facade.

Lysshow hver dag

Aalborg Forsyning vil gøre tanken til mere end blot et teknisk anlæg men en interessant del af bydelens udvikling og atmosfære. Derfor lyser tanken nu op i forskellige farver og intensiteter. 

Fra kl. 7-9.30 og igen fra 17-22 kan du opleve lysshowet på tanken hver dag. Aalborg Forsyning vil desuden kickstarte det nye år med endnu mere 'bling bling' på vandtanken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste