Billede beskrivelse

Kupon er ikke blevet indløst: Er du den heldige lottomillionær?

14. oktober 2024 kl. 09.58

Hen over weekenden blev to heldige personer vindere af 1.000.000 kroner hver i Lotto. Begge har spillet med hos forhandlere i Jylland, men kuponerne er endnu ikke indløst.

Danske Spil søger derfor de to lottovindere, så pengene kan blive udbetalt. Det fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den ene kupon er købt i Dagli’ Brugsen i Gudumholm, som ligger sydøst for Aalborg, og den anden er købt i Skjold Burne i Hadsten.

- Fornøjelsen er altid stor, når vi får lov til at dele gevinster ud til glade danskere, der spiller med i vores lotterier. Vi bliver i Danske Spil glade hver gang. Også selvom det sker hver eneste uge, siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil i følge pressemeddelelsen.

Danske Spil opfordrer dermed til, at hvis man har spillet Lotto i Gudumholm eller Hadsten i weekenden, så bør man tjekke sin kupon. For det kunne være, at der lå 1.000.000 danske kroner skattefrit klar til at komme ind på kontoen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste