Billede beskrivelse

Juniorklubber i Aalborg til kamp for børn og unges onlinesikkerhed

15. marts 2024 kl. 06.01
Opdateret kl. 09.28

Børns sikkerhed og trivsel på internettet er lige nu kommet ekstra i fokus i Aalborg Kommune, hvor projektet All Right netop er blevet sparket i gang. Projektets formål er at samle børn, unge, forældre og fagfolk i en samlet indsats for at forebygge traumatiske oplevelser online.

Debatten om børns udsættelse for voldsomt indhold på internettet er for alvor blevet intensiveret efter DR's udsendelse af dokumentaren "Børn alene hjemme på nettet". 

Se også
Nyt projekt skal styrke trivsel i Aalborgs folkeskoler

I dokumentaren deler børn og unge deres oplevelser med voldsomt indhold på sociale medier, og mange af dem fortæller, at de slet ikke taler med voksne om deres oplevelser. 

I Aalborg Kommune har man et stærkt fokus på forebyggelse af digital kriminalitet og sikring af voksenstøtte i børn og unges online færden. Et af de vigtige elementer i denne indsats - kaldet All Right Klubber - skal nu styrke indsatsen for et tryggere børneliv på nettet.

Sikring af børns rettigheder på nettet

Flere af kommunens fritidscentre og juniorklubber under UngAalborg har haft medarbejdere på uddannelse i projekt All Right, der er udviklet af UNICEF Danmark. Projektets formål er at beskytte børns ret til en opvækst uden krænkelser, mobning, udnyttelse og manipulation.

All Right-klubber i Aalborg

En All Right Klub er en fritidsklub eller ungdomsklub, hvor børn, unge, pædagoger og forældre går sammen om at beskytte børn og unge mod fx mobning, udnyttelse eller krænkelser på internettet.

Følgende arbejdspladser har fået redskaber til at arbejde som All Right Klubber i Aalborg.

  • Fritidscenter Herningvej
  • Fritidscenter Smedegaarden
  • Fritidscenter Byggeren
  • Fritidscenter Fri-Stedet
  • Fritidscenter Højvang
  • Fritidscenter Sofiendal
  • Fritidscenter Forbinderen
  • Fritidscenter Gl. Kongevej
  • DUS 2 i Gistrup
  • Juniorklubben i Fjellerad
  • Juniorklubben i Visse

- Vi er nået langt med børns rettigheder i den fysiske hverdag, og nu går vi som All Right Klubber målrettet efter at få de rettigheder med ind på internettet, siger Pia Meidahl Villadsen, leder af Fritidscenter Herningvej og medlem af styregruppen for projekt All Right i Aalborg Kommune.

Billede beskrivelse

Skal hjælpe unge med at tale - også om det svære og ubehagelige

Uddannelsen skal blandt andet sætte medarbejderne bedre i stand til at tale med børn og unge om deres oplevelser på nettet og sociale medier. En ting, som DR-dokumentaren viser, at mange unge har svært ved - blandt andet fordi de føler, at det kan være pinligt at skulle dele disse oplevelser med forældrene.

- Uddannelsen som All Right Klub gør blandt andet vores medarbejdere stærke i at skabe meget mere samtale mellem børn og voksne om børnenes onlineuniverser, forklarer Pia og fortsætter:

- Så det bliver en del af hverdagen, at vi spørger ind til børnenes oplevelser på nettet og sætter os ind i nye populære apps og idoler med nærvær og ægte nysgerrighed. Så de mærker, at vi voksne er der for dem med hjælp og sparring. Også når noget føles skamfuldt, eller man måske har lavet noget dumt på internettet, slutter Pia.

Se også
Du må gerne blande dig i dit barns liv online
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste