Billede beskrivelse

Julie, August og Samuel høster medaljer

14. juli 2024 kl. 06.02

AALBORG: Ni unge bueskytter fra Aalborg Bueskyttelaug har netop deltaget i De Nordiske Ungdomsmesterskaber (NUM). 

To Compound-skytter og syv Recurve-skytter (den olympiske bueklasse) deltog. Det blev til i alt fire medaljer, fordelt på tre bueskytter.

Julie Bisgaard Kristensen og August Ellegaard Petersen kan kalde sig nordiske mestre for hold i deres respektive klasser, mens Samuel Emil Frederiksen vandt sølv i holdkonkurrencen i sin klasse. August Ellegaard Petersen vandt ligeledes en flot individuel sølvmedalje.

Aalborg-skytterne gjorde alle god figur ved mesterskaberne, et mesterskab ramt af til tider meget dårligt vejr, hvilket ikke ødelagde de unges mod og gejst til konkurrence. Aalborg-skytterne opnåede alle flotte resultater – resultater der lover godt for deres fremtidige karriere.

U16 Compound:

- Samuel Emil Frederiksen, nummer 6 og sølvmedalje for hold

- Magnus Jensen, delt nummer 9

U16 Recurve:

- August Ellegaard Petersen, sølvmedalje og nordisk mester for hold

- Karl Christian Hougaard, delt nummer 9

- Tilde Holt Huynh, delt nummer 9

U18 Recurve:

- Filuca Vangaa, delt nummer 9

- Cecilie Hermann Nielsen, delt nummer 9

U21 Recurve:

- Julie Bisgaard Kristensen, delt nummer 9 og nordisk mester for hold

- Iza Maria Hjermitslev, delt nummer 9

NUM blev afviklet i Danmark i dagene 4.-7. juli i Odense. NUM er Danmarks absolut største bueskydningsstævne i 2024 – stævnet blev arrangeret af Odense-klubben Arcus. 230 skytter i alderen 14-20 år (U16-U21) fra Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark var til start, - fra Danmark alene 81 skytter i alderen 14-20 år (U16-U21).

NUM er et såkaldt åbent stævne – altså ikke decideret landsholdsskydning, hvorfor der ud over eliteskytter ligeledes var deltagelse af breddesky tter indenfor skivesporten. Nordiske ungdomsmesterskaber afvikles hver sommer på skiftende location de nordiske lande imellem.

En årlig sportsevent de unge skytter ser frem til, og for mange er det årets højdepunkt sportsligt, hvorfor der ligger seriøse forberedelser og mange timers træning op til konkurrencen i skytternes respektive klubber.

Ud over det store antal skytter var der 80 officials og trænere samt mere end 70 frivillige fra hele landet, som gjorde det muligt at afvikle denne store konkurrence over de tre dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste