Billede beskrivelse

Isen er tyk på Aalborgs søer - men pas nu på!

11. januar 2024 kl. 15.00

Pas på, isen er ikke sikker!'

Efter flere dage med frost kan det måske friste med en frisk skøjtetur en af de mange små og større søer i Aalborg og omegn. Men vidste du, at isen skal være 13 cm tyk, før den er sikker at færdes på?

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen på udvalgte steder, som er egnet til skøjtning i naturen.

Kommunen begynder imidlertid først at måle istykkelsen, når vi har haft 14 dages døgnfrost på under -6 grader. Derfor forventer de at måle på udvalgte søer og damme på mandag d. 15. januar, hvis frosten fortsætter.

Når isens tykkelse måler 13 cm, frigives arealet til skøjtebane, og er det tilfældet vil den forbindelse vil der blive opsat skilte med påskriften "Isen er sikker". Indtil da er al færdsel på isen usikker og ikke godkendt.

Her måles istykkelsen nær dig

Der bliver ikke målt isstykkelse i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden, da der på grund af dybde og strømforhold, skal være meget hård døgnfrost i endnu længere tid før isen bliver sikker disse steder.

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen følgende steder:

Tylstrup - søen v/motorvejen: Luneborgvej 144, Tylstrup

Lindholmsvej/Højens Allé: Lindholmsvej 190 Nørresundby

Den Gamle Golfbane ved Kollegievej: Kollegievej 20 Aalborg

Østerådalen (den sydligste sø): Hobrovej 341 Aalborg SØ

Fjellerad: Fjellerad Bygade

Volsted: Volsted Bygade

Øster Uttrup: Ved Dammen Aalborg Øst

Øster Sundby: Forårsvej Aalborg Øst

Mølledammen i Kongerslev: Møllevej

Bydammen i Hals: Aalborgvej 33B

Bydammen i Gandrup: Gl Kongevej 24

Bydammen i Ulsted: Jyllensgade 26

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste