Her kan du sammensætte din helt egen pluk selv-buket
Lisbeths vilde engblomster var en stor succes sidste år - nu er hun klar igen
AALBORG: De er bare en del af sommeren, de mange vilde blomster der skyder op rundt omkring. Blandt andet også her på engen ved Sulstedvej, hvor de lyser op i alverdens friske farver.
Egentlig blev der sået forrige år for at hjælpe insekter og for at styrke biodiversiteten, men nu er der så mange blomster, at kvinden bag, Lisbeth Weidinger, også vil give andre mulighed for at nyde de smukke engblomster.
Og det gør hun med sit tilbud om, at du kan komme og sammensætte din helt egen buket for den symbolske sum af 20 kroner.
- For mig er det en kæmpe glæde hver dag at gå ned i engen og plukke en ny buket, siger Lisbeth Weidinger.
- At mærke den ro det giver at sanse duft og farver.
Tørt vejr har givet mere ukrudt
Initiativet blev en stor succes sidste år, da hendes datter lagde et opslag på Facebook. Det fik rigtig mange interesserede til at dukke op og vælge lige præcis de farver og blomster, de gerne ville have med hjem.
Hun oplyser i øvrigt, at tørken i år har givet blomsterfrøene en hård start, og det betyder, at ukrudtet er vokset godt til, inden blomsterne begyndte at spire. Derfor er der i år mere ukrudt end tidligere på engen.
Du finder engen med de vilde blomster på Sulstedvej 72. Vær opmærksom på, at det kun er muligt at betale med MobilePay, nummeret står på et skilt ved engen,