Her er 3 steder du kan få pakket ALLE julegaverne ind på én gang
Der er nok at se til i julen, så nogen steder må du virkelig godt springe over, hvor gærdet er lavest!
Det kunne blandt andet være ved julegaveindpakningen. Nogen går selvfølgelig meget op i at pakke gaverne personligt ind, pynte pakken med gran og glimmer og lave hjemmelavede til-og-fra-kort. Andre - not so much!
Er du en af dem, der ikke orker at finde metervis af gavepapir frem, krølle gavebånd og døje med tape-rullen, hvor enden altid bliver væk, så bare rolig... Det er helt okay!
Vi har ladet os fortælle, at det mindst 3 steder i byen er muligt at komme ind med alle sine julegaveindkøb, pakke gaverne ind på én gang - eller få hjælp til det!
Aalborg Storcenter
Her kommer selveste Pepsi Max dig til undsætning med et stort pakkebord bemandet med fingersnilde og flittige gaveindpakkere. Gaverne bliver selvfølgelig pakket ind i sort papir med Pepsi Max logo på - det kan noget!
Psst... Mens du venter kan du nyde en gratis Pepsi Max!
Shoppen
I Shoppen finder du Juleuniverset, som hele december summer af julede aktiviteter for hele familien. Her er blandt andet inspiration til årets julebord, blomsterbinding med Jonas Jensen og historieoplæsning af centerets nisse.
Derudover er der også et fint gave-hjørne, hvor du finder alt du skal bruge til at klippe og klistre og pakke årets julegaver flot ind. Her er sågar også eksempler på indpakning, du kan lade dig inspirere af.
Friis
- Vi mener det, når vi siger… Vi pakker ALLE dine gaver ind i Friis!
Sådan lover Friis Shoppingcenter på deres Instagramprofil. Hvis du har 10 tommelfingre, ikke orker arbejdsbyrden eller bare gerne vil have ensartede julegaver i pink glimmer og glitter under træet, så sving forbi julegaveindpakningen på centerets 1. sal.
Her står søde julenisser klar til at pakke ALLE dine gaver ind helt gratis.