Gratis film under åben himmel - her er hele programmet til Sommerbio
På programmet finder du film for både store og små - der er premiere i aften
AALBORG: Sommeren har ramt byen, og dermed er der også masser af udendørs aktiviteter.
Så hvad siger du til en tur i sommerbio - helt gratis og under åben himmel? Det er tilbuddet fra Aalborg City og Nordisk Film Biografer Kennedy, der er gået sammen om at arrangere fem gratis forestillinger på C.W. Obels Plads i løbet af juli.
Der er film på programmet for både store (onsdage kl. 20) og små (lørdage kl. 9.30) - og for at hjælpe dig med planlægningen, så får du lige hele programmet her:
Onsdag 5. juli - Green Book
Lørdag 8. juli - Folk og Røvere i Kardemomme By
Onsdag 12. juli - Ternet Ninja 2
Lørdag 15. juli - Far til fire i solen
Onsdag 19. juli - CODA
Du kan læse mere om de enkelte film osv. her på på Aalborg Citys facebookside.